Diskusprolaps
Diskusprolaps forekommer oftest fra 30-års alderen og op. Hyppigst hos personer, der arbejder med tunge løft, dårlige arbejdsstillinger og ensidigt gentaget arbejde. Også folk, der lider af overvægt og høje personer, har også en større risiko for at få en prolaps.
Årsagen til diskusprolaps
Rygsøjlen består af en masse ryghvirvler og mellem disse ligger bruskskiver. De fungerer som en slags stødpude mellem alle ryghvirvlerne, når vi står eller sidder.
En bruskskive (diskus) er bygget op af består af et elastisk lag og en flydende geléagtig midte. Med tiden bliver rygsøjlens knogler og brusken mellem knoglerne slidt og kan ende med at sprække eller gå i stykker. Gelémassen i bruskskiverne vil dernæst bule ud i rygmarven bagved bruskskiven. Dette kaldes for en prolaps og kan opstå i alle dele af rygsøjlen, men det hyppigste sted er lænden og ryggen. En diskusprolaps vil trykke på de nerver, der løber på det sted, hvor prolapsen er bulet ud.
Smerterne fra diskusprolaps
Symptomerne varierer alt efter hvor på rygsøjlen prolapsen sidder. Generelt kommer der voldsomme smerter svarende til de påvirkede nerver og der, hvor den ødelagte diskus sidder. Det kan være:
- Smerter der forværres af hoste, nys, grin, eller ved toiletbesøg.
- Føleforstyrrelser, dvs. snurrende og/eller prikkende fornemmelse i det område, der er påvirket af prolapsen.
- Ved svære tilfælde mistet følesans.
- Besvær med at holde på vandet eller afføringen.
Behandling af diskusprolaps
Oplever man et eller flere symptomer, er det en god idé at søge læge, der vil kunne påvise diskusprolapsen vha. en MR-scanning eller en CT-scanning. I første omgang kan man vælge at behandle med isposer, smertestillende medicin og let træning, der styrker musklerne i ryg-og maveregionen og øvelser, der måske kan få prolapsen til at glide på plads igen. Er tilstanden så slem, at der forekommer føleforstyrrelser, lammelser eller problemer med at holde på vand eller afføring, kan operation komme på tale.
Akupunktur behandling mod smerter
Jeg hjælper dig af med smerterne – ring til Ole på tlf.: 26 24 85 67 eller 28 41 16 34 eller send en mail til ole@braku.dk.